Al transport udføres i henhold til CMR loven |Speditionsopgaver udføres i henhold til NSAB2000 |Medlem af DI og DTL

 

 

Lige ved og næsten


29. april 2009
Peter Juel Transport blev indstillet til årets transportvirksomhed 2009 i DTL Region Syd. Det er den lokale vognmandsforening som indstiller virksomheder til titlen.
Virksomheden gik i finalen, men måtte desværre se sig slået på målstregen.
Vi er utrolig stolte af at have været indstillet til prisen. Det viser jo at der er nogle som har lagt mærke til det arbejde vi gør.
Læs mere her...

 

 

 

 

Gazelle


September 2008
D&B og Dagbladet Børsen udnævner hvert år danske virksomheder som Gazeller. Kort fortalt er definitionen på en Gazelle: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.
Læs mere her...

 

Se diplomet her...

 

 

 

 

Diverse artikler


Transport Tidende 31. Marts 2008: Kilde: www.transporttidende.com
31.03.08 kl. 12:15
Fynsk sværgodstransportør får nyt blokvognstog
imageDen fynske maskin- og sværgodstransportør Peter Juel fra Bellinge lidt syd for Odense, har netop fået leveret et nyt og kraftigt blokvognstog. Vogntoget består af en fireakslet blokvognstrækker, der kan udstyres med yderligere en aksel.

Af Finn Bjerremand

Dertil kommer en ny og meget fleksibel blokvogn med akselsektioner i begge ender. Blokvognstrækkeren er en Volvo, - den kraftigste version som produceres - nemlig en fireakslet FH16 med 660 hk motor, I-shift gearkasse og luftaffjedret tandembogie. For at kunne klare de helt tunge opgaver, har Peter Juel fået bygget Volvoen så den kan forsynes med en ekstra stikaksel i bagenden. Det er anden gang, at den fynske sværgodstransportør vælger denne løsning. I 2004 fik Peter Juel også leveret en Volvo FH16, som også er også udstyret med denne løsning med en aftagelig ekstraaksel, der hurtigt kan kobles på.
- Jeg er meget glad for den løsning, der er meget fleksibel. siger Peter Juel til Danmarks Transport-Tidende.
- Det gælder nemlig om at undgå overbelastning af akslerne ved de tunge transporter. I den henseende er det ofte et problem med en fireakslet trækker, der let kan blive belastet for hårdt. Den aftagelige aksel giver stor fleksibilitet og den giver stor nyttelast i forhold til den ekstra egenvægt. Ekstraakslen til den nye Volvo er identisk med den tidligere leverede og kan derfor anvendes til andre køretøjer, siger vognmand Peter Juel og tilføjer:
- Udviklingen med større og dermed tungere entreprenørmaskiner har skabt behov for kraftigere transportmateriel.

Største Faymonville blokvogn

Ekstraakslen er produceret af HFR i Rødekro, som efterhånden har fået stor kompetence inden for netop dette felt. Opbygningen af blokvognstrækkere er lavet hos LJ Smeden i Gudbjerg. Autohuset Vestergaard i Odense har leveret vognen, hvor Kent Schärfe har forestået salgsarbejdet. Samtidig leverede Trailerpartner A/S i Aabenraa den hidtil største Faymonville blokvogn i Danmark.
Det er en blokvogn af typen Variomax, en kombineret vange- og baggebedblokvogn, som også er forsynet med løse ladsektioner. Baggebed er en position, hvor de to vanger er skubbet helt sammen i midten, så meget store entreprenørmaskiner kan hænges op på maven under transport. En løsning, der betyder, at totalhøjden bliver lavest mulig. Faymonville blokvognen er udstyret med en svanehals med to pendelaksler i forenden og en akselsektion i bagenden med fem pendelaksler. Den tekniske maksimalbelastning på svanehalsen er 45 ton og på blokvognens egne aksler er den maksimale vægt 112 ton (ved 16 ton akseltryk).

Bedre frihøjde

Variomaxen er som noget specielt leveret med en 110 cm bred grav mellem hjulene i den bagerste akselsektion. Det betyder, at store gravemaskiner har mulighed for at kunne sænke armen længere ned mellem akslerne end det tidligere har været mulig på ældre versioner. Med denne løsning kan frihøjden holdes længere nede under transport.
Det er tolv år siden, Peter Juel etablerede sin vognmandsforretning, der har specialiseret sig i transport af maskiner af alle tænkelige typer og i så at sige alle størrelser.
 
© Copyright 2007 Danmarks Transport-Tidende. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Transport Tidende 25. Marts 2008: Kilde: www.transporttidende.com

Til Lands
25.03.08 kl. 13:35
Nyt materiel til sværgodstransportør
imageVognmand Peter Juel i Bellinge, der har specialiseret sig i maskintransporter med fejeblad, maskintrailere og blokvogne, har netop fået leveret et nyt blokvognstog. Det trækkende køretøj er en fireakslet Volvo blokvognstrækker, der yderligere kan udstyres med en ekstra stikaksel i bagenden. På den måde har vognen fem aksler, når der er behov for at kunne klare de helt store belastninger. Volvoen er af typen FH16 660, der er den kraftigste version den svenske lastvognsproducent producerer. Motoren er en sekscylindret 16 liters motor, der har en topeffekt på 660 hk / 3100 Nm og transmissionen er Volvos velfungerende I-shift gearkasse, der er forsynet med automatiseret gearskifte. Til at overføre kræfterne er vognen udstyret med en luftaffjedret tandembogie med navreduktionsaksler. Den ekstra stikaksel er produceret af HFR i Rødekro, mens blokvognstrækkeren er bygget op hos LJ Smeden i Gudbjerg. Vognen er leveret af Autohuset Vestergaard i Odense, hvor sælger Kent Schärfe har stået for salget.

Danmarks største Faymonville blokvogn
Sammen med den nye blokvognstrækker fik Peter Juel også leveret en ny Faymonville blokvogn af typen Variomax, der er en kombineret vange- og baggebedblokvogn, som også er forsynet med løse ladsektioner. Baggebed er en position, hvor de to vanger er skubbet helt sammen i midten, så store og tunge entreprenørmaskiner så at sige kan hænges op på maven under transporten.
Blokvognen, der er den største Faymonville indtil videre har leveret i Danmark, er udstyret med en svanehals med to pendelaksler og en akselsektion i bagenden med fem pendelaksler. Den tekniske topbelastning er 45 ton på svanehalsen og 112 ton (ved 16 ton akseltryk) på blokvognens egne aksler. Som noget speciel er Variomaxen leveret med en 110 cm bred grav mellem hjulene i den bagerste akselsektion. Det betyder at store gravemaskiner har mulighed for at kunne sænke armen et godt stykke ned mellem akslerne, hvorved frihøjden kan holdes i bund under transport.
Faymonville blokvognen er leveret af Trailerpartner A/S i Aabenraa.
 
© Copyright 2007 Danmarks Transport-Tidende. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

 

 

TV 2 - FYN 2007:
Samarbejde og et godt arbejdsklima gjorde at en af vore chauffører indstillede firmaet som kandidat til kåring af Fyns Bedste arbejdsplads. Vi vandt desværre ikke titlen, men havde glæden af kandidattitlen, via den positive omtale vi derved fik.

 

Se: www.tv2fyn.dk/video/9733

 

 

Til Lands
25.09.07 kl. 12:13
Vældig efterspørgsel efter specialtransporter
Efteråret er typisk en aktiv periode for special- og sværgodstransportører – dette efterår ingen undtagelse Af Finn Bjerremand

Efterårsperioden er ofte en meget aktiv periode for alt, hvad der hedder special- og sværgodstransporter, og efteråret i år er på dette område ingen undtagelse.
Der er god gang i transport af bl.a. vindmøller, som normalt lægger beslag på en stor del af blokvognsflåden i Danmark.
Hos Give Sværgods udtaler sværgodsdisponent Erik Madsen:
- Vi har meget travlt, og vi kunne sagtens bruge både mere materiel og flere chauffører.

Bureaukrati

Den største udfordring i øjeblikket er dog bureaukratiet i lande som Tyskland og Frankrig. Virksomheden oplever i øjeblikket, at det tager op mod tre til fire uger for at få en tilladelse til en sværgodstransport i Tyskland.
Og i Frankrig er det helt galt. Der går der mellem to og tre måneder for at få lov til at udføre sådanne transporter. Give Sværgods afvikler i øjeblikket en del transporter fra Spanien til Frankrig, så man er ramt af det franske bureaukrati.

Leveringstid

Direktør Frank Nørager, Frank Nørager & CO. A/S i Fjerritslev siger til Danmarks Transport-Tidende, at der er nok at lave over hele linien.
- De lange leveringstider på nyt materiel sætter jo deres begrænsninger, så man ikke bare kan udvide kapaciteten ved at anskaffe sig mere materiel. Der er ca. et års leveringstid på nyt equipment. Til gengæld har den nordjyske specialtransportør ikke problemer med at rekruttere chauffører. Frank Nørager siger, at ca. halvdelen af firmaets chauffører kommer fra området Vejle og nedad i Sydjylland.

Flere udbydere

Peter Juel indehaver af Peter Juel Transport ApS i Bellinge siger, det er meget svingende – Der er en tendens til at det går lidt nedad, og i perioder har vi køretøjer hjemme. Men om dette er generelt, kan jeg ikke udtale mig om.
Vognmanden, der fortrinsvis opererer indenfor området med maskinflytninger, siger at der også er kommet flere udbydere inden for dette felt. Peter Juel Transport råder over syv trækkende enheder, hvor af to er med kran. Dertil kommer to blokvogne og forskellige maskintrailere m.v.
© Copyright 2007 Danmarks Transport-Tidende. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Transport Tidende 25. September 2007: Kilde: www.transporttidende.com

 

 

 


Peter Juel Transport ApS, Bellingevej 35, 5250 Odense SV  ♦  Tlf: 65 96 34 77  ♦  Mail: mail@peter-juel.dk

Forside   ♦   Om os   ♦   Vi tilbyder   ♦   Galleri   ♦   Kontakt

Vi tager det tunge læs…